Messehageler

Den røde messelhagel

Galten kirke har de 4 messehageler.

Den ældste er den røde messehagel. Den er fra Dansk paramenthandel. Den er af mørkerødt silkebrokade med indvævet bladmønster.

RØD symboliserer ild, blod og kærlighed. Derfor er rød farven til Skt. Stefansdag (2. juledag) til minde om den første kristne, der led dødsstraf for sin tro på Jesus som Guds søn. Beretningen om Stefans martyrdød findes i Apostlenes Gerninger kapitel 7. Rød er også ildens og derfor også pinsens farve. For den første pinsedag viste Helligånden sig for apostlene som tunger af ild, der satte sig på dem og gav dem evnen til at forkynde om Jesus Kristus på fremmede sprog.
 

Den hvide/gyldne messehageler

Den hvide/gyldne messehagel blev taget i brug i slutningen af 1996. Den er tegnet og vævet specielt til Galten kirke af Lene Abildgaard Knudsen fra Lemvig. Om messehagelen fortæller væveren selv:

"Messehagelens farve er hvid/gylden; hvid for renhed og hellighed ? gyldengul for Guds herlighed, magt og det evige lys. Den gyldne messehagel bruges ved højtiderne jul og påske samt på alle øvrige festdage i kirkeåret, blandt andet Trinitatissøndag og Maria Bebudelse".

"På hver bænkegavl i Galten kirke er der et fint lille kors, udskåret og malet med guld. Det er et græsk kors, hvor de fire korsarme er lige lange. I traditionen er det blevet brugt til at symbolisere Kristi ?fire gerninger?. Han åbnede himlen, han knuste helvede, skænkede nåden og gav syndernes forladelse. Disse fire gerninger understreges fint af de højtider, hvor den gyldne messehagel bruges, nemlig julen for Jesu fødsel og påsken for Jesu død og opstandelse. Jeg har derfor ladet guldkorset i den rødbrune (også samme farve som kirkebænkene) cirkel stå som motivet på den lysende bane på messehagelens bagstykke ? lysende imod os med al den kraft, der er ved Jesu gerninger. Korset er på hver side omgivet af en smal hvid stribe og en smal stribe af guld."

"På forsiden gentages de to striber i hvidt og guld langs den brede hvide bane, men her er intet kors. I stedet en smal rød stribe, som symboliserer opstandelse, den genskabte forbindelse mellem himmel og jord i kraft af Guds kærlighed. Striben er rød ? rød for kærlighedens farve."
 

Den violette messelhagel

Den violette messehagel. Farven lilla eller violet symboliserer i kirken bod, eftertanke og faste. Messehagelen bruges i kirken i adventstiden og i fastetiden (fra fastelavnssøndag til påske), samt på bededag.

Den violette messehagel er også tegnet og vævet af Lene Abildgaard Knudsen. Den blev taget i brug i kirken i 1998, og den er sponsoreret af henholdsvis Unidanmarkfonden (15.000,-) og Den Danske Banks Fond (5.000,-).

Om symbolvalget på den violette messehagel fortæller Lene Abildgaard Knudsen: Stjernen er valgt på forsiden. Den findes i samme form i Galten kirke, skåret i træværket under alterbordet og ved knæfaldsskamlen. Stjernen leder tanken hen på den stjerne, der lyste over Bethlehem, da Jesus blev født. På ryggen er en gammel græsk korsform: et ypsilonkors. Korset symboliserer Guds kærlighed til os, ved at han lod sin søn korsfæste og dø for vores skyld ? for at sætte os i frihed. Korset er derfor et sejrssymbol og et livets symbol ? netop dét, som vi forbereder os på i advent og faste.
 

Den grønne messelhagel

Den grønne messehagel. Det er den fjerde og sidste. Ligesom de to andre nye messehageler er denne tegnet og vævet af Lene Abildgård Knudsen fra Lemvig.

Messehagelens farve er grøn ? grøn som forårets og håbets farve. Grøn er tillige "de udvalgtes" farve ? "thi de retfærdige grønnes som palmer". (Ps. 92,13) Den grønne messehagel bruges i hele trinitatistiden og i Hellig tre Kongerstiden mellem jul og fastetid. Den nye messehagel har to grønne nuancer, der er afstemt efter farverne i kirken ? foerstoffet er gult og giver lys til de grøn-
ne farver.

Foran på messehagelen er en korsform, som der er hentet inspiration til fra jernkorset i toppen af Galten kirkes tårn. På ryggen vokser en plante, da trinitatistiden, hvor messehagelen bruges, kaldes for kirkens "grotid". Plan-ten svarer til en plante, der "gror" i kirken ? det vil sige, den er hugget i en af granitkvadrene i Galten kirkes korhvælving. På messehagelen har Lene Abildgård Knudsen dog ladet planten vokse lidt længere, idet den har 24 skud.