Rundtur i kirken som den så ud før december 2014

Rundtur i Galten kirke

Velkommen! Værsgo' kom indenfor

Våbenhuset

Døbefonten - alteret - prædikestolen og lysekronerne.

Alterbord

Alterbordet blev fremstillet til den nye kirke i 1884 - det gamle kampestensalter regnedes ikke for bevaringsværdigt. Det er tegnet af kirkens arkitekt, der også tegnede alterskranken. Alterets kraftige bordplade er støttet af nyromanske søjler.

Den første alterudsmykning i kirken fra 1884 var et billedskærerarbejde med Jesus på korset. Krucifikset blev siden ophængt over korbuen - og er sand-
synligvis det krucifiks, der nu hænger i tårnets 2. stokværk.

I 1914 blev kirken skænket et maleri til alteret. Det var en gave fra grosserer Johan Baune, Århus, født på Galten Vestermark. Maleriet, i olie på lærred, der som motiv har Kristus: "Lad de små børn komme til mig" er bagpå signeret "S. Vermehren 20-12-1913) Sophus Vermehren, 1866-1950, var uddannet på Kunstakademiet i København.

Da kirken siden fik ny altertavle (den nuværende) i 1938, blev maleriet overflyttet hertil. Det er et fløjalter af eg, tegnet af arkitekterne M. B. Fritz og søn, Århus. Oprindelig var alteret bemalet i grågrønne farver og profillisterne dekoreret som rødlig marmor. Malingen blev fjernet i 1967. Samtidig fjernedes 4 små trekantgavle med oliemalede evangelistsymboler. Disse hænger nu i tårnets næstøverste stokværk. I fodfelt og fløje er på rød bund guldmalede versalindskrifter, henholdsvis henvisende til maleriet og

Altertavle

Altersølv

Den nuværende alterkalk og disk af sølv blev i 1736 skænket kirken af kon-
gelig skov- jagt og sessionsskriver over Jylland og Fyn, Bartram Buchwald og hans hustru Margrethe Arnkiel.

Kirken havde, da den blev skænket altersølvet, i en årrække gjort brug af kalk og disk i tin. Noget ældre altersølv var i 1635 blevet stjålet, og man havde ikke siden haft råd til anskaffelse af nyt sølv. Tyveriet fra Galten kirke blev siden opklaret. Tyven var Mads Jespersen fra Nørlund ved Ålborg. Samme år blev han henrettet for adskillige tyverier - heriblandt 14 alterkalke og diske.Disken bærer følgende indskrift: Tak Iesu for dit Legeme, Du lood på Korset Døde, Thi derved hver Én Troende, Blev frelst fra Ævig møde" Desuden initialerne B.B og M.A.Oblatæsken er fra 1865, sort med guldkors og fra Den kongelige Porcelænsfabrik.
 

Prædikestolen

Prædikestolen er af samme alder som kirken og tegnet af samme arkitekt. Den er af egetræ og står på en granitsokkel med bærestolpe af fire koblede søjler, svarende til alterbordet og alterskranken.

Der er seks fag fyldninger.

Gesimsen støttes af kraftige krumknægte. En smule drejearbejde er eneste udsmykning.

Tidligere har den været stafferet i stærke røde og grønne farver. Dette blev siden afpudset.

I dag fremstår prædikestolen i rent egetræ, dog er de seks fag med rødbrun bemaling og skriftsteder i guld.

Døbefonten

Døbefonten er ældre end den nuværende kirke. Den menes at stamme fra den oprindelige kirke og er således fra omkring 1160.

Den står under korbuen mod nord. Den er romansk, udhugget af granit. Selve kummen, der er 26 cm dyb, er hugget i rødlig granit og foden i mere finkornet lys grårød granit. Foden har kraftig fuglemotiv på de tre sider og en løve på den fjerde. På hjørnerne vinkeldannede menneskehoveder med vifteformet hår strøget opad mod fodens overside. Kummen er udsmykket med fire løver anbragt efter hinanden - hver med et fremspringende mands-hoved, der ses forfra. Dyrene har en løftet pote, i de tre tilfælde med kløer, det fjerde formet som en femfingret hånd. Halerne, der går mellem benene og op over ryggen, danner en varieret palmet. På forskellig måde går sådanne løvemotiver igen på cirka 200 danske døbefonte, og deres kunstneriske forarbejdning betegnes af kendere som et værdifuldt dansk bidrag til den europæiske middelalderkunst.

Kunsthistorikere har inddelt døbefontene i grupper. En af dem kaldes "den klassiske". En underafdeling af denne har fået benævnelsen "Galten-gruppen". Den består af fontene i Skjørring, Skovby, Tulstrup og Sindbjerg - med varianter og efterligninger i Storring, Elsted og Vinding. I 1830 blev fonten malet eller pudset. I 1875 blev dette afrenset igen.

Dåbsfad

Oprindeligt hørte der ikke et dåbsfad til fonten, da man i katolsk tid nedsænkede barnet helt i kummens vand. Først i 1719 anskaffede man et dåbsfad i Galten, der blev anbragt på en krans i kummen. Dåbsfadet er lavet omkring 1550 - et såkaldt "Nürnberger-fad" af gedigent messing. Prisen var dengang 2 daler og 1 mark. Der er stemplede ornamenter på randen og i bunden en dreven og ciseleret fremstilling af "Syndefaldet" omgivet af en nu næsten bortpudset minuskelremse.

Dåbskande

Dåbskanden er skænket kirken i 1936 af Porse-familien. Den er af lyst mes-sing, 32 cm høj og bærer følgende indskription:

"På den 70 aarige daabsdag skænket galten kirke 8-10-1936 af marie og poul porse"

Lysekroner

Lysekronen i koret er fra begyndelsen af 1600, men ifølge en fundats fra 1754, skænket kirken af Margrethe Arnkiel i overensstemmelse med hendes afdøde mands ønske. Den er af messing med seks arme beregnet til levende lys - og er kirkens eneste lysekrone til stearinlys. En ørn er topfigur.

De to kroner, som hænger i skibets midtergang (hvoraf den ene ses her), er skænket kirken i 1914 af lærerinde frk. Munch, doktor Christensen, post-mester Johansen og tømmerhandler Søren Frandsen. De to kroner er ens og gjort af lyst messing.

Orglet

Orglet i Galten kirke er bygget af Jensen & Thomsens Orgelbyggeri i Hillerød. Det blev i færdig og godkendt stand overdraget kirken den 19. januar 1989.

Instrumentet består af i alt 16 stemmer og er delt op i 3 værker: Hovedværk, rygpositiv og pedal. De 3 værker har hver deres orgelhus, for pedalets vedkommende delt i 2 sektioner, C side og Cis side. Hovedværket er placeret i midten, spillebordet er indbygget i hovedværkets underdel.

Rygpositivet er bygget ud i pulpiturets barriere.Pedaltårnene er anbragt på siderne af hovedværkets hus, helt tilbage mod væggen, hvilket medvirker til en  rolig og symetrisk opbygning.Orgelfacaden er bygget op af mindre tårne, hvori piberne er opstillet i pyramideform. Facadepiberne i hovedværk og rygpositiv er af tin, i pedal af kobber.Orgelhusene er udført af egetræ.

Såvel facaden som orgelhusene er tegnet af orgelfirmaet.

Som orgelværket fremtræder i sin færdige form, må det anses for at være en fuldgyldig repræsentant for det bedste i nutidig dansk orgelbygningskunst og giver med sine alsidige klangmuligheder gode kår for såvel guds-tjenestemusikken som for det gode kirkemusikalske liv i øvrigt.
 

Mindetavle

Tavlen er udskåret i eet stykke egetræ. Den måler 98x134 cm. og består af en let hvælvet oval plade indrammet af et knækket bånd med akantusblade, der foroven bærer en krone, forneden dækker to krydsende palmegrene. Både den brogede staffering og indskriften er fornyet flere gange.

Indskriften er:

"Her indenfor hviler vad Iordisk var af den nu Salige Bartram Buchwaldt, fordom Kongelig Skov-Iagt og SessionsSkriver over Jylland-Fyen. Født i Østtoft Sogn i Laalannd den 12. August 1669, død den 5te April 1736 her i sønder Galten med sind(!) Elskelige Hustrue, Salig Md. Margrete Arenkiel, født i Toldsted i Synder Jylland, og blev her begravet i hindes Alder 70 aar, samt hindes kjære Søster Jmf. Marine Arenkiel, som og her blev begravet i hindes Alder 64 Aar" "I stelle(!) Fromhed har de samtligen levet, Retsind og Kjærlighed stod dem i Hjærtet skrevet, Tolmodighed(!) og Tro har prydet deres Aar, Iklædt Retfærdighed de nu for Tronen staaer"

Tavlen har muligvis været holdt af to svævende engle, der nu findes på Koldinghus Museum. Samme sted findes også et stort epitafium fra Galten kirke over ægteparret. Epitafiet blev fjernet fra kirken i 1911, restaureret og ophængt på museet. I den tidligere kirke hang epitafiet vestligt på kirkens nordvæg tæt ved den åbne begravelse.

Mindetavlen, som nu hænger i Galten kirke på vestvæggen, har oprindelig ikke hængt dér - faktisk har den været genstand for en større uenighed. I forbindelse med byggeriet af kirken i 1884 ønskede arkitekt Puch slet ikke mindetavlen ophængt - den skulle ikke forstyrre det stilrene byggeri. Efter sigende skal arkitekt Puch have låst sig inde i den næsten færdigbyggede kirke sammen med murer Niels Pedersen. Denne blev beordret til at hugge en niche i kormuren bag alteret og indmure mindetavlen dér, så den ikke var synlig. Kirkeværgerne var imidlertid kommet på sporet af, at der foregik noget usædvanligt, men selv om de dundrede på kirkedøren, blev der ikke lukket op, før arbejdet var fuldført. Det skal ikke have været blide ord, der derefter blev vekslet mellem arkitekten og kirkeværgerne. Senere pålæg fra myndighederne om at flytte tavlen sad arkitekten helt overhørig, og den blev, hvor den var, indtil den ved restaurering af kirken i 1936 blev flyttet til sin nuværende plads på skibets vestvæg.
 

Våbenskjolde

De to våbenskjolde er ca. 32 cm høje, skåret i blødt træ, med borgerlige våben for Buchwald og Arnkiel. Bartram Buchwald var præstesøn. Faderen døde kort tid efter hans fødsel. Slægten var af uægte adel, der som våbenmærke brugte en sølv-buk og et grønt træ på blå grund. Hjelmtegnet er et bukkehoved. Bukkehjelmtegnet er nyskåret efter 1885. Guld og farver er gentagne gange opfrisket. Margrethe Arnkiel var af gottorpsk tolderslægt. Også hun mistede sin far kort tid efter sin fødsel. Hendes slægt var forbundet med adelsslægten "Urne" og brugte som den et våbenmærke, der viste en forgyldt og en befjeret ørnefod på blå grund. Hjelmtegnet var et ørnehoved.