Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Stort. Symfonisk. Stykke.

Dato
Onsdag d. 9. november 2022, kl. 19:30
Sted
Galten Kirke, Nørregade 44, 8464 Galten

I år kan César Franck fejre hele 200 års fødselsdag, og det vil vi fejre med et af hans største og mest omfangsrige værker, nemlig "Grande Pièce Symphonique," eller som det hedder oversat til godt gammelt dansk: Stort symfonisk stykke.

Som en sand troldmand forsøger Franck her at indfange den store symfoniorkester-oplevelse i et enkelt instrument: Orglet. Her udnytter han både orglets store lyd, og evne til at spille små, distinkte melodier, samt de mange nuancer af forskellige klange instrumentet kan producere. Og på trods af den lidt ”tunge” titel, så er værket faktisk ganske let at følge, med fængende temaer der går igen og igen, som man kan genkende og nynne med på. Udover Franck står der også musik på programmet af en af hans elever, Henri Dallier, således man denne aften både vil kunne opleve ”troldmanden” og hans lærling i spil.