Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Filmaften - Ud og stjæle heste

Dato
Tirsdag d. 27. september 2022, kl. 16:30
Sted
Sognegården, Smedeskovvej 2, 8464 Galten

Til efterårets første filmaften viser vi filmen: ”Ud og stjæle heste”. Det er filmatiseringen af nordmanden Per Pettersons roman af samme navn fra 2003. Filmen er meget smukt filmet af den danske fotograf Rasmus Videbæk.

Året er 1999. Trond er 67 år gammel og er flyttet til et øde sted. Da efterår bliver til vinter, glæder han sig til nytårsaften og årtusindskiftet, som han skal fejre helt alene. Han opdager en nabo, som er en mand, han kendte i sommeren 1948. Den sommer, hvor hans far forberedte ham på det store svigt. Men også den sommer, hvor Trond blev voksen og fornemmede duften af en kvinde, han gerne ville være nær. Den samme kvinde, hans far gerne ville dele sit liv med.

Vi starter med at se filmen, derefter spiser vi sammen, og vi slutter af med at samtale om filmen og de mange spørgsmål, som sikkert dukker op undervejs. Tilmelding til spisning senest tirsdag den 20. september ved at ringe til kirkekontoret på tlf. 4012 5524. Maden koster 75 kr., som betales på dagen – enten kontant eller via Mobile Pay.