Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Koncert m. Stephen Whale og Joasia Cieslak

Dato
Mandag d. 5. september 2022, kl. 19:30
Sted
Sognegården, Smedeskovvej 2, 8464 Galten

Intet kan skabe rum til tro, tanker, og fordybelse, som musik. Den 5. september har vi den udsøgte fornøjelse at byde velkommen til pianist Stephen Whale og cellist Joasia Cieslak, en duo af internationalt format. 

De vil mesterligt føre os rundt i et bevægende og stemningsfuldt program med et kristeligt og åndeligt tema. Her vil både klaveret og celloen fylde sognegården med brede klange og smukke tonelandskaber, og skabe et rum til tanke og fordybelse. 

Stephen Whale har en bachelorgrad fra Sydney Konservatorium, kandidatgrad fra Yale Universitet og doktorgrad fra City University of New York, og har bl.a. spillet solo- og kammermusik med "L'Archet Concert Group" i Pennsylvania (2015-19), samt optrådt i internationale festivaler som Kuhmo Kammermusikfestival (Finland) og Bergen International Festival (Norge). 

Joasia Cieslak har bachelor- og kandidatgrader fra Maastricht Konservatorium samt en anden kandidatgrad fra Sibelius Akademi, og studerer nu en solistuddannelse på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. Hun har spillet koncerter bl.a. for Finlands radio (YLE) og på Aarhus Kammermusikfestival i 2021. 

Aftenens program vil byde musik af bl.a. Arvo Pärt, Oliver Messiaen, J. S. Bach, og Einojuhani Rautavaara.