Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Usynlige byer - litteraturkoncert

Dato
Mandag d. 23. maj 2022, kl. 19:30
Sted
Galten Kirke, Nørregade 44, 8464 Galten

Usynlige byer – en litteraturkoncert

Magnus Hegaard, orgel
Bjørn-Morten Gundersen, oplæser
Galten Kirke inviterer til en aften med musik, litteratur, og fortælling.
I sit mægtige palads sidder den mongolske kejser, Kublai Kahn, barnebarn af Djengis Kahn, i dybe tanker. Men snart vendes hans verden på hovedet, da han får besøg af den berømte opdagelsesrejsende Marko Polo, som kan fortælle ham om alle de fjerne byer i hans mægtige imperium…
Således starter bogen ”Usynlige byer” af Italo Calvino, som denne aften vil være i det absolutte centrum. Efter en introduktion til Calvinos værk vil dramatiske oplæsninger fra bogen pares med eksotiske orgeltoner, som historien om Marko Polo og kejseren udspiller sig for vores ører.